Vis artikeloversigt
Markedskommentar fra www.spekulant.dk - uge 33
af Stump (13/08/2001 @ 17.35)
Udvikling på finans- og valutamarkedet og valg af investeringsstrategi
Aktiemarkederne fortsatte med at falde i sidste uge, og Nasdaq nåede fredag ned i ca. 1915 - det laveste niveau siden april - samtidig med at de brede amerikanske indeks var på vej imod deres bund fra juli. Den sidste støttelinie for markederne over bunden fra april var således i fare for at ryge, og dette førte sent fredag til et teknisk betonet rally, hvor Nasdaq genvandt det meste af dagens tab, medens DOW og S&P sprang godt 1 % op.
Japan ramte til gengæld mandag det laveste niveau i 16 år og dermed en ny foreløbig bund i sit nu 12-årige bearmarked, efter tal viste et overraskende lille overskud på betalingsbalancen p.g.a. en meget svag eksportudvikling.
Det bliver derfor spændende at se, om afvisningen af Nasdaq nedad kan bære igennem til endnu et af de 3-8 dage lange minirallys, som vi kender så godt siden april måned, med nok et kortvarigt rebound op over 2000. Alternativet er selvfølgelig, at shortsælgerne vil forsøge nye angreb på markedet i starten af ugen og dermed - måske - ende med omsider at få sendt Nasdaq ned imod den næste støtte i 1850.
De europæiske indeks ligger igen tæt på de bunde, som blev sat i april og/eller for et par uger siden, og befinder sig således på nogle teknisk set meget kritiske niveauer, hvor alt kan ske. Da aktierne nu igen er "faldet for meget" på kort sigt (oversolgt tilstand), er det mest sandsynlige måske et nyt kortvarigt rebound, men alternativet er selvfølgelig, at de tekniske støtteniveauer nu giver efter, og i så fald vil det givetvis blive blodigt i løbet af ugen.
Euroen fortsatte i sidste uge med at stige overfor dollar med en hastighed på ca. 1 % pr. uge. Fortsætter denne udvikling ret meget længere, må man sige, at der er tale om et frit fald for dollaren, og i så fald kan korrektionen i valutakurserne måske blive overstået på omkring ½ år plus/minus et par måneder.
En anden - og måske nok noget mere sandsynlig - mulighed er dog, at det vil gå ligesom i 80`erne, hvor det tog ca. 3 år for dollaren at falde fra top til bund. Under alle omstændigheder har dollaren nu ramt et teknisk set meget vigtigt punkt, idet den ligger lige omkring 200 dages glidende gennemsnit overfor en vægtet kurv af USA`s handelspartnere. Udviklingen i den kommende uge bliver derfor vigtig for den videre retning og hastighed, idet et fald ned igennem MA200 givetvis vil medføre et yderligere salgspres på dollaren på kort sigt.
Det er her meget væsentligt at bemærke, at det bratte fald i dollarkursen er sket samtidig med kursfald på aktiemarkederne OG en kraftig stigning i obligationskurserne, især i Europa. Dette viser klart, at den primære årsag til dollarfaldet er en faldende tillid blandt investorene til "miraklerne" i den amerikanske økonomi.
Umiddelbart vil det være nærliggende at forvente, at denne udvikling vil fortsætte i èt eller andet tempo, således at dollaren og aktierne falder sammen, hvorimod obligationer stiger, i takt med, at investorernes forelskelse i dollaren og i den amerikanske økonomi gradvist afløses af et mere objektivt og forsigtigt syn på tingene. Undervejs kan der så evt. komme store eller små "modrallys", hvor dollaren og aktierne stiger, medens obligationerne falder. Lige som vi så det i april og maj.
Det er derfor nok, under alle omstændigheder, en rigtig rigtig god idè at fastholde en stor del af sin portefølje i obligationer i den kommende tid. Om ikke andet sikrer man sig da hermed imod den helt store katastrofe, hvis aktiemarkederne fortsætter deres fald.
Selv hvis man tror på, at aktiemarkederne er nær deres bund, bør man i øvrigt alligevel overveje kraftigt, om ikke det er på høje tid at fravige sen-halfemsernes vinderstrategi med udelukkende at investere i (vækst)aktier. De store kursstigninger på aktier i senhalvfemserne var jo nemlig baseret på:
· et boom i den amerikanske økonomi, som under ingen omstændigheder vil gentage sig i de kommende 5-10 år
· en stigning i kursen på dollar og yen, som heller ikke kan forventes at gentage sig - snarere tværtimod
· en meget kraftig stigning i P/E værdierne, som givetvis heller ikke vil gentage sig.
Det bedste, man realistisk set kan håbe på, er, at aktierne kan fastholde deres nuværende prissætning nogenlunde uændret i de kommende 5-10 år. Med en årlig vækst i økonomien på f.eks. 3,5 %, en inflation på 2 % og et direkte udbytte på 1,5 % vil en uændret prissætning af aktier betyde et fremtidigt afkast på 7 % p.a., hvis vi antager, at virksomhedernes overskud - og dermed aktiekursen - vokser i samme takt som økonomien. Og det er givetvis det eneste realistiske at antage på længere sigt.
På kort sigt kan og vil virksomhederne selvfølgelig få et "boost" i indtjeningen, som ligger udover væksten i økonomien, når konjunkturene engang vender. Men omvendt bør man nok trods alt indregne, at P/E værdierne efter et sådant "boost" i indtjeningen vil ende med at blive noget lavere end de nuværende 28 for S&P 500.
FED`s aktieværdifastsættelsesmodel siger således, at aktiemarkederne typisk har været prissat til den inverse obligationsrente, d.v.s. den nuværende 10-årige rente på godt 5 % kan retfærdiggøre en P/E værdi for aktier på 100/5,1 = knap 20. Det amerikanske aktiemarked er således fortsat omkring 40 % "overvurderet" i forhold til obligationer, og dermed kan man sige, at det forventelige boost i indtjeningen, når konjunkturene vender, allerede ER indregnet i kurserne - og formentlig lidt mere til.
Det er således ikke specielt realistisk at forvente sig mere end 7 % i årlig forrentning ved en bred investering i aktier fremover, og dermed er lange obligationer med en rente på 5-6 % slet ikke så uinteressante for en langsigtet investor, som man umiddelbart kunne tro.
Hertil kan man så lægge den downside risiko for aktierne, som valutakurserne fortsat repræsenterer for danske investorer. Med en forventet langsigtet "præmie" for aktieinvestering på sølle 1 % i forhold til en 30 årig realkreditobligation kan der jo således gå mange år, førend et fald i dollar- og måske også yenkursen på f.eks. 20 % over de næste 3-5 år er indhentet for en dansk investor på det internationale aktiemarked (hvortil de større danske aktier også hører).
Selv investorer, som ser mere optimistisk på den kortsigtede udvikling end jeg gør, bør derfor ubetinget gå tilbage til en mere "klassisk" investeringsfilosofi, hvor en pænt stor del af porteføljen lægges i lange obligationer for at afbalancere aktiernes kursudvikling.
Alternativt skal man vide af erfaring, at man personligt er i stand til at sammensætte en portefølje af enkeltaktier, som konsekvent og massivt overperformer markedet, også i perioder, hvor dette falder. Men det er nok trods alt de færreste, som er i stand til det.
Hilsen Stump
P.S. Markedskommentaren holder nu sommerferie resten af august, men vender stærkt tilbage til september. Take care out there!
Disclaimer
Indholdet i denne markedskommentar er baseret på alment tilgængelige oplysninger, og udfaldet af finansielle dispositioner, truffet på baggrund af markedskommentaren, er uden afsvar for forfatteren eller for Spekulant.dk.
|
-
MedicoInvestor.com