De tre handelskategorier
Jeg plejer typisk overliggende at dele tilgangen til måden at handle på ind i tre kategorier. Det skal noteres at dette blot er min egen måde at anskue forholdene på og er altså ikke med garanti den korrekte tilgang til tingene:
Scalp trading
Level II-handleren (level I for bud/ udbud, level II for dybde) vil analysere et mindre antal papirer udelukkende på dybde og markedspsykologi i relation til indeks-ticks primært i Nasdaq (COMPX), sekundært i DJIA (INDU).
Level II-handleren vil vælge ultralikvide papirer. Ikke for likvide, som eksempelvis Microsoft (MSFT), Cisco Systems (CSCO), etc. – men papirer med handelsprofiler á la Ciena (CIEN), Brocade (BRCD), Sonus Networks (SONS), KLA-Tencor (KLAC), Juniper Networks (JNPR), Human Genome Sciences (HGSI), Protein Design Labs (PDLI), etc., etc. Scalp trading er en disciplin man nemt kan handle sig fattig i og er i øvrigt ganske kedelig i længden.
Day trading
Day trading er det mere vidtfavnende begreb for den aktivt handlende. En person der ”tager skalpe” er jo så sandelig også en day trader, mens en knap så aggressiv day trader vil søge at ”swinge” med papirer i løbet af dagen. Der findes altså flere forskellige niveauer for aggressivitet i handelsstilen, hvoraf alle der blot ligger intradag må opfattes som day trading.
Swing trading
Denne ”disciplin” kan i princippet omfatte alt fra et halv-dages swing til et månedslangt swing. På denne baggrund kan man ikke blot sige, at det er en person der holder papiret lidt længere tid.
Swing trading er så absolut det potentielt mest givtige. Men som vi altid må huske – der følger i allerhøjeste grad en risk/ reward ratio med i købet. Med andre ord: Man kan så sandelig handle sig fattig i swing trading på, præcis på linie med ovennævnte måder at angribe markedet på.
|
|
|
