Spekulant.dk
"The most valuable commodity we know of is information"

Forsiden af Spekulant.dk - Aktiedebat på Spekulant.dk

Aktiespil på Spekulant.dk - Daytrading med Kozok




Millionær via nettet

 

Jyllands-Posten 10. februar 2001, Erhverv og Økonomi side 5 – gengivet på Spekulant.dk med tilladelse fra Morgenavisen Jyllands-Posten.

 

I USA har de været på spil i flere år. Nu er de kommet til Danmark: Daytradere, der handler aktier vildt og voldsomt, og som Flemming Kozok tjener styrtende på det.

 

Af Lars Erik Skovgaard

Hele 4,2 mio. kr. Det er, hvad 22-årige HA-studerende Flemming Kozok Sørensen fra Greve har tjent sidste år på at handle amerikanske aktier som daytrader. Altså på lynhurtige handler frem og tilbage på samme dag. Og med en startkapital på bare 32.500 kr. Samlet har Flemming Kozok Sørensen udført 25.019 aktiehandler i år 2000 - mere end 100 om dagen - primært på den amerikanske Nasdaq-børs. Resultatet er imponerende: Startkapitalen er intet mindre end 129-doblet. Flemmings succes som daytrader er fortsat i år, hvor han har opnået en forrentning på 39,1 pct. på de første fem uger af året. Dog ikke på hele millionformuen, for hovedparten af Flemmings Kozok Sørensens indtjening er nu trukket hjem til Danmark og anbragt i enten danske aktier eller på aftaleindskud i danske pengeinstitutter.

 

540 handler på én dag

Pengene er tjent i USA, hvor Flemming aldrig selv har været. "Men jeg overvejer da at tage en tur til New York for at se børsen," siger han. Hvor meget Flemming Kozok handler hænger tæt sammen med udsvingene på Nasdaq-børsen. "På de mest voldsomme dage for indekset laver jeg ofte mellem 300 og 350 handler med 540 handler som det højeste. Men det konsekvente gennemsnit for året ligger altså omkring de 100 handler." Jyllands-Posten har haft lejlighed til at se samtlige handelsnotaer - som der er mange af. Så at Flemming Kozok Sørensen taler sandt, og ved hvad han snakker om, er der ingen tvivl om. Han er faktisk næsten ikke til at stoppe og oser af viden og et kæmpe engagement omkring sin helt store hobby - handel med amerikanske teknologiaktier. De mange aktiehandler er foregået gennem en mindre, amerikansk specialiseret online udbyder af handelsservices. Hver eneste handel har kostet 1012 dollars i kurtage. Så den - heldige - amerikanske broker, der har haft Flemming som kunde, har tjent i omegnen af 2,2-2,3 mio. kr. i kurtage alene sidste år.

 

Vigtigt med lav kurtage

"Så vigtigheden af lave kurtagesatser illustreres ganske pænt," siger Flemming Kozok, der udfører alle de mange aktiehandler fra bopælen i Greve. Her har han to computere kørende på samme tid og en tredje som backup. En ADSL-internetforbindelse og en ISDN-forbindelse som backup sikrer en konstant og fri adgang til Internettet. I alt er fire skærme koblet op til de tre computere, så Flemming kan overvåge kurser, nyheder m.v. - på samme tid.

 

Nyheder fra otte bureauer

I løbet af handelsdagen modtages nyheder fra otte nyhedsbureauer, bl.a. Newstrader, PRNewsWire, BusinessWire, etc., hvilket samlet koster ca. 2500 kr. om måneden. Herudover arbejdes med telefon-headset for løbende kommunikation med en ven, der laver det samme, mens han klikker på musen og svinger millioner rundt i luften. "Over telefon analyserer vi bevægelserne på markedet og lægger vore strategier. Man kommer altid længst ved analyse gennem samtale," siger han. Flemmings interesse for at handle aktier begyndte for seks år siden, da han ved en tilfældighed læste en artikel i en avis. Den fortalte, at ISS havde tabt et betydeligt beløb gennem et datterselskab i USA, og kursen efterfølgende var styrtdykket. Flemming tænkte straks, at den kurs før eller siden ville stige igen, så han cyklede ned i banken og satte sine sparepenge 9.000 kr. - i ISS-aktier.

 

Startede som opvasker

Kursen steg på fem uger fra 118 til 131. Flemming havde tjent sine første 700 kr. på aktier - efter omkostninger. Siden skulle det blive til meget, meget mere. "Jeg havde på det tidspunkt et job som opvasker, og efter at jeg havde tjent de penge og oplevet fornemmelsen af at tjene penge på noget så interessant som aktiehandel, begyndte jeg at læse Erhvervsbladet, Børsen og Berlingske Tidende i spisefrikvarteret på gymnasiet. Jeg søgte at lære alle de danske børsnoterede selskaber at kende og hvad der påvirkede kursudviklingen. Jeg optog så et lån i banken til at investere for og gik mere systematisk i gang med at handle, også tyske, svenske og finske aktier" fortæller Flemming Kozok Sørensen.

 

Det er dansk - det er kedeligt

"På det danske marked begynder man hurtigt at kede sig. De amerikanske markeder er langt mere volatile, og der findes et langt større udbud af selskaber. Herudover er der en imponerende likviditet i papirerne. Disse forhold lever det danske marked ikke op til, hvis der skal laves den type handler, vi her snakker om," siger Flemming Kozok. "Så interessen blev rettet mod USA. Først handlede jeg telefonisk, men siden udsøgte jeg 30 til 40 brokere på nettet og fandt iblandt disse så en, der lige netop passede til mit behov." Flemming ved åbenlyst så meget om dette, at han hurtigt bliver teknisk og forklarer om alle de krav, han stiller til sin broker.

 

Selvlært

Den 22-årige HA-almen-studerende fortæller, at han ikke har lært noget på studiet, han kan bruge direkte i forbindelse med sine aktiehandler. Flemming Kozok Sørensen har faktisk aldrig modtaget råd eller undervisning i handel med aktier. "Jeg har lært det fra grunden. Ingen i min omgangskreds har interesse for aktiehandel. Så jeg har arbejdet alene. Dog handler jeg i dag i samarbejde med en enkelt person truffet på handelshøjskolen. Men det har nok været en fordel at arbejde alene. Når man skal kæmpe for det, får man først rigtigt banket forståelse ind," siger han. Han fraråder dog på generel basis andre at kaste sig ud i noget som dette. "Dette her er kun for dem, som ved noget om det i forvejen. Det går galt, hvis menigmand kaster sig ud i noget som dette hjemmefra, efter at de har taget et par kurser, hvis ikke de har en stor viden på området i forvejen. Jeg forsvarer mit personlige engagement, idet jeg føler, jeg har gået i min egen skole, som nu har varet snart seks år."

 

90 pct. taber

Ifølge den eneste officielle amerikanske undersøgelse, der findes på området, taber omkring 90 pct. af alle daytradere på aktiviteterne. Kun i omegnen af 10 pct. tjener penge. ”Og disse mennesker er typisk folk, der har arbejdet inden for området og derfor er inde i alle finesserne og har en tilstrækkelig forståelse for de relevante økonomiske sammenhænge, etc."

 

Føl smerten ved tab

Flemming mener, at man først bliver en rigtig god handler, når man har lidt tab og følt smerten ved at miste store summer. "Man opnår et mere nuanceret billede af sammenhængene, som på længere sigt vil styrke én erfaringsmæssigt. En af mine værste oplevelser havde jeg med slutningen af 1999. Efter at have tjent min første million stod jeg pludselig med en betydelig seks-cifret gæld. Det var en uhyggelig oplevelse, der skræmte mig fra vid og sans. Det skræmte mig rent faktisk så meget, at jeg opnåede en ordentlig forståelse for, hvad jeg havde gjort forkert for efterfølgende at profitere på det." Mens oplevelsen stadig sidder i kroppen på ham, har den hjulpet til opbyggelsen af et meget stærkt skjold over for tab: "Det sker med en ekstremt streng stop-loss-strategi, hvor der oftest sælges lige så snart der indikeres en modsatrettet negativ effekt. På den måde vil mulige tabe begrænses effektivt." I modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det ikke gigantiske summer, Flemming tjener på de enkelte aktiehandler, når det går godt. Ejertiden af papirerne kan være helt nede på omkring 10 sekunder og holdes sjældent mere end nogle få timer. Det udelukker store tab. Men også muligheden for at få den helt store Jackpot. Flemming synes derfor, at det er mere rimeligt at tale om daglige tab og indtjening, og her lyder rekorden på 620.000 kr. på hans bedste dag - og et tab på 540.000 på den dårligste. Han handler typisk for mellem 200.000 og 500.000 kr. af gangen. Beløb af den størrelse skal til, hvis man skal tjene på marginalerne og de små huller, som opstår i markedet. 

 

Stol ikke på købsanbefalinger

De mange købsanbefalinger, der løbende udsendes fra især mange amerikanske storbanker, brokere m.v. lytter Flemming ikke til. Anbefalingerne er ofte "helt hen i vejret," som han siger. "De kommer til tider med helt uforståelige anbefalinger med bl.a. fastholdelser af høje kursmål på selskaber, der absolut ikke er berettiget dertil. Det skal man passe meget på med at lytte til," siger han. Flemming handler især biotekpapirer og alle andre former for teknologipapirer på Nasdaq og OTC-børsen Bulletin Board. På disse to børser har han udvalgt sig i omegnen af 750 selskaber, som han følger meget nøje, og som han gennem årene har opbygget viden omkring. Nogle tror måske ikke, man kan rumme så mange informationer, men Flemming fortæller, at når man først har handlet et selskab og tjent eller tabt på det, så kan man sagtens huske det. "Jeg bruger bl.a. weekenderne på at opdatere min viden om disse selskaber, læse op på hvad der sker og forberede mig på den bedst mulige måde til markedet åbner. Jeg har opbygget grupperede databaser på nettet i Yahoo Finance og i Excel-regneark, hvor informationer om de enkelte selskaber bliver gemt og opdateret. Men jeg følger også hele markedet tæt og alle de begivenheder, der styrer det."

 

Fanget af markedet

"Men samlet set er det her noget, der virkelig kræver meget tid og mange kræfter. Det er meget stressende, mentalt hårdt og i længden på sin vis også fysisk krævende, når ens øjne bliver helt røde af at stirre på små tal på flere skærme," siger han. Han tilføjer, at han i perioder har arbejdet på denne måde hver dag fra 13 til 24 og følt sig voldsomt udmattet. "Man er under et konstant pres og skal tænke aggressivt, når man handler. Så jeg ved ikke, om det er noget, jeg vil kunne holde til i mange år endnu. Eller om jeg overhovedet ønsker det. Jeg overvejer til tider, om jeg vil fortsætte eller ej. Men jeg kan nok ikke lade være. Det er fascinerende at følge alle papirerne og bevægelserne. Jeg har haft nedture, hvor meget i perioder er gået galt. Det kan man holde til i kortere perioder, men det tager på én, hvis det fortsætter i ugevis. Frygten for at lide tab sidder dybt i mig, efter de oplevelser, jeg har haft, primært med baggrund i mine største tab, som jeg tog i sommerperioden 2000, hvor jeg på sølle seks papirer tabte ca. 4,3 millioner kr. på seks uger," fortæller han med hurtig og engageret stemmeføring. "Her blev problemerne så store og var så konsekvente, at de virkeligt tog hårdt på mig. Disse tab skyldes et brud med min generelle strategi." Flemming siger med stor ærgrelse, at hvis han i stedet for at sælge og realisere tabene på disse seks papirer havde beholdt sine aktier, kunne han have fået tabene tilbage og herudover tjent ca. 4,7 mio. kr. "Men jeg må opfatte det som lærepenge."

 

Begynder ved 13-tiden

Flemming sidder som regel klar ved computerne ved 13-13.30-tiden hver eftermiddag dansk tid for at kunne hoppe velforberedt ind i det såkaldte formarked. Her får han en føling med markedet, og der disponeres ofte derefter senere på dagen. Ved 15.30-tiden åbner det egentlige marked, og så handler Flemming også i eftermarkedet, typisk frem til kl. 23. I perioder med mange regnskaber fra de amerikanske selskaber kan han til tider fortsætte til klokken ét eller to om natten. På det tidspunkt er der gode muligheder for at have lukrative handler. "Eftermarkedet er meget spændende. De andre handlere laver ofte sjove fejl i eftermarkedet, og det kan det skarpe øje profitere af." Både i det regulære marked og eftermarkedet opstår fejlene, der kan bestå i, at der opstår en smule for store forskelle mellem bud- og udbudskurserne, som kan udnyttes. Flemming kalder det selv en form for arbitrage mellem de to kurser, og synes det er særligt sjovt, idet det på sin vis betyder, at aktørerne i det pågældende papir sover i timen - eller bare er uopmærksom i et antal sekunder. Fra indgåelsen af denne type handler til papirerne igen sælges går der ofte ned til 12-15 sekunder.

 

Han fortsætter

Børshandlen og den psykologi, der er i handel med værdipapirer og i særlig grad med handel i Nasdaq-noterede selskaber baserer sig i høj grad på en sammenhæng mellem økonomi og psykologi. Dette i kombination med en interesse for psykologi betyder, at Flemming overvejer at læse psykologi på Københavns Universitet, når HA-studiet er afsluttet - mens aktiehandelen fortsætter. For den kan han ikke slippe – selv om det er både hårdt, nervepirrende og stressende. Hvor mange private danskere der daytrader på samme seriøse måde som Flemming Kozok Sørensen, ved han ikke. Men det er få, mener han. Måske kommer der flere, efter at Flemming har givet sine erfaringer videre. Men han råder andre til at være uhyre forsigtige og tage store forbehold, hvis de ikke er parat til at tabe også meget store summer.

lars.skovgaard@jp.dk

 

Billedtekst:

MILLIONÆR - den 22-årige HA-studerende Flemming Kozok Sørensen er blevet millionær på sin hobby, handel med aktier via internettet.

Foto: PER GUDMANN